Short and sweet, taglines are like punchlines.
FÆLLESDAG 3.9.2022
Vi havde igen i år arrangeret en fællesdag for beboerne på Erantisvej. Den blev afholdt lørdag den 3. september 2022.
Vi var heldige med vejret, da det var både blæsende og solskin, da vi startede kl. 10.00. Vi var mødt 16 beboere op til arbejdsdagen, heraf 2 børn. Efter velkomst fra min side kunne arbejdet gå i gang.
Vi havde på forhånd defineret 2 større opgaver. Der blev opstammet træer for enden af Erantisvej. Der blev ordnet højt græs, klippet grene nede ved vores sti i bl.a. moseområdet. Jørgen i nr. 75 havde medbragt buskrydder, og den gjorde stor gavn – og Jørgen var den af os, som svedte mest (se også billeder – før og efter).
Omkring kl. 12.00 blev der serveret sandwiches – købt i HBK Café. Alle fik slukket tørsten og stillet sulten. Der blev – som traditionen byder - delt slikposer ud til børn i alle aldre.
Vi var færdige med arbejdet ca. kl. 13.00, så deltagerne var meget effektive. Vi nåede de opgaver, som vi i bestyrelsen havde planlagt på forhånd. Sådan !!
Jeg vil på bestyrelsens vegne slutte af med at sige tak til alle - som deltog i vores fællesdag – for indsatsen. Dejligt at I medbragte diverse redskaber som buskrydder, høgenæb, trailer m.m. Vi fik endnu en gang udført nogle opgaver, som er med til at gøre vores område pænere. Desuden har vi sparet en del penge i vores forening.
Vi forventer igen at arrangere en arbejdsdag i 2023. En af opgaverne er allerede defineret. Vi skal nemlig beskære træerne ved de 2 første sideveje på Erantisvej.
GRUNDEJERFORENINGEN SMEDHØJ
ERANTISVEJ
Indbydelse til børn og voksne til fællesdag lørdag den 3.9.2022
Bestyrelsen i grundejerforeningen vil gerne indbyde jer til den årlige fællesdag. Vi plejer at have en hyggelig dag, hvor vi sammen får ”frisket” Erantisvej op. Jo flere hænder, des mere kan vi nå.
Programmet er følgende:
Vi mødes kl. 10.00 ved containeren (opstilles ved grusvejen ved græsarealet) og fordeler os i de forskellige arbejdsgrupper. Der arbejdes mellem kl. 10.00 og 12.00, spises mellem kl. 12.00 og 12.30 (sandwich, øl/vand + slikposer til børnene) og arbejdes igen mellem kl. 12.30 og til ca. 13.00.
Tilmelding kan mailes til John Hansen (johnhansen@live.dk) senest tirsdag den 23.8.2022.
Ellers henvendelse hos John, Erantisvej 17, tlf. 21 63 44 03.
Husk at skrive husnummer, antal voksne - og antal børn.
MEDBRING GERNE FØLGENDE:
GODE, SOLIDE ARBEJDSHANDSKER OG STABILT FODTØJ, HAKKEJERN, RIVE, SKOVL OG KOST, TRILLEBØR, HÆKKEKLIPPER, (MOTOR)SAV, STIGE, BUSKRYDDER, GRENSAKS OG HØGENÆB.
Opgaverne bliver meldt ud i starten af uge 35-2022.